Galleri 18-02-2003
Kystbåds-galleriet




T150 "Else Grethe" lander i lidt friskt vejr, hvilket ikke er noget problem for en god kystbåd og en rutineret skipper som Støvring Petersen. Men det imponerer mig at Magnus Gertsen kan få hestene til at bakke vognen ud i bølgerne for at tage imod fiskekasserne. Billedet er fra sommeren(!) 1958 og taget af Georg Munksgaard.

Samme situation som ovenfor, men her med tilskuere, der står i læ af T172 "Havørnen". Læg mærke til voddet, der hænger til tørre på "Havørnen", der bliver spilet godt ud af vinden. I forgrunden Pernille og Stinne Munksgaard Jørgensen.

Skibsstævne er fascinerende og derfor et populært motiv når der tages billeder ved Slettestrand. Men det er ikke noget, der er specielt for nyere tid, og jeg kunne huske at have set en udskæring fra vikingetiden i min fars samling af "Skalk". En venlig medarbejder hos "Skalk" sparede mig for at bladre alle årgange igennem, og ledte mig til 1960 nr.1, hvor der vises aftegninger fra en runestok, der er fundet under udgravninger i Bergens gamle havnekvarter. Billedet her viser en del af stævnene på runestokken, der iøvrigt bærer indskriften: "Her farer den havdjærve".

Og her et par nyere eksempler fra Slettestrand, hvor det er A90 "Eltovan" og A111 "Katrine", der beundres. Ca. 1970.


Og så et billede fra 1958. En stribe flotte kystbåde med vod til tørre. Fra venstre er det T230 "Dagny", T132 "Else Marie" og T163 "Fortuna". Der er ikke så meget mere at sige, end tak til Georg Munksgaard, der også har taget dette skønne lysbillede.

Et godt klart billede med vognmand Hans Marthinus Jeppesen og fisker Marinus Johansen ved en tydeligt opmærket kystbåd. Men her stopper tydeligheden, for jeg er ikke stødt på nogen T159 nogen steder. Eller nogen mørk, spidsgattet båd. Og det kan ikke bare affærdiges med, at de er et andet sted end Slettestrand, for gransker man det lille bræt agter, så ser det ud til, at der netop står "Slettestrand". Marthinus og Marinus ser veltilpasse og ganske kry ud - som om de morer sig over min uvidenhed så mange år efter. Et langt skud: Måske "Lydia" købt af Anton Petersen 1918 fra Blokhus (LN7 Dannebrog/Agnes)?

A168 "Hanne Lene" er ved at lande en sommerdag i 1988 efter at have været ude at "snurre". Nick (Niels Jørgen Pedersen) er ved at hale wiren ud til båden, og Johnny Petersen er klar til at snuppe den og koble den på snudestroppen.

Og så får spillet lov til at gøre resten af arbejdet. Det er skipper Ingolf Svendsen med tophuen. I baggrunden er det ikke glitrende hav, men en flok tykke måger, der sidder på vandet og ræber.

Godt losningsmotiv. Ved Slettestrand brugte man i mange år hestevogn for at lette bådene for fangsten før de (med håndkraft) blev halet helt op på stranden. Fra venstre er det vist Magnus Svendsen, Ingemann Krag, Laurits Bruun Olesen og Magnus Gertsen, der læner sig op ad kasserne. Billedet er fra 1959-1960, og fotografen er Georg Munksgaard. Båden er A111, som på det tidspunkt hed "Dagny" og senere "Katrine".

T132 "Else Marie" er landet, og Martin Kinch Andersen (min far) står og holder krogen på plads, mens min bedstefar Jesper Jensen står i styrehuset.
Da jeg for snart mange år siden begyndte at eftersøge gamle billeder fra Slettestrand, sagde min far flere gange til mig: "Munksgaard tog mange billeder ved stranden." Måske var det denne situation, han huskede, for billedet er taget af Georg Munksgaard en gang i 50'erne.

Keld Petersen og Ivan Petersen (på båden) er ved at kølhale A90 "Eltovan", og der bliver selvfølgelig gået alvorligt til sagen, se bare den klassiske "Nilfisk" støvsuger, der er placeret på dækket. Dejligt nemt og effektivt til at fjerne sand, tang-, krabbe- og andre rester fra hjørnerne, før man maler. Et lille fif: Husk at skifte støvsugerposen inden den kommer hjem at stå i skabet...
Ellers et herligt arbejde, det udvendige malearbejde, og en oplagt lejlighed for turister, badegæster, folk på udflugt og andet strandfolk til at få en snak med fiskerne, og stille det klassiske spørgsmål om hvordan man egentlig får bådene trukket ud.
Billedet er fra 1973, og er taget af Henning Munksgaard Jørgensen. Og båden bag "Eltovan" er A168, der på det tidspunkt hed "Rex" og var ejet af Kelds bror Marius Petersen.




En uidentificeret knægt i søndagstøjet balancerer på ophalertovet en gang i slutningen af 1940'erne. Han skal være tilgivet, for ellers havde vi sikkert ikke haft dette dejlige billede af T132 "Else Marie". Foto: Munksgaard Jørgensen.

Og så 20 år frem i tiden til ca. 1970. Det er stadig "Else Marie", der er hovedmotivet (for mig), og de glade mennesker har været så venlige, at de har iklædt sig tøj, der farvemæssigt passer til båd og himmel. Det kalder jeg god smag! Det er familierne Poulsen og Hedehus fra Års, der er på besøg, og Henning Munksgaard Jørgensen er bag kameraet.

Det er ellers ofte, at billeder omkring 1970 er taget med et kamera af "Kodak Instamatic"-klassen: Uskarpe og med falmede/mystiske farver. Men ikke disse her! Henning Munksgaard er trådt et par skridt tilbage, så han fanger stævnene og masterne af de tre smukke kystbåde: En 1000-årig fascination!

Endnu et billede fra "Gammelslet LIVE" af et fartøj fra Slettestrand, der har betydet meget for mig og mange andre: Den legendariske "Fru Kyhls båd"!!! Hvis man spurgte pænt, kunne vi unger få lov til at låne fru Kyhls båd og stage rundt i Svenstrup Å, og lægge vilde planer om ture til havs! Mange venlige tanker til hende! Her er det Pernille Munksgaard og Ida fra København, der har en god dag i 1965. Foto: Georg Munksgaard.

En knægt poserer på A79 "Arken" af Slettestrand. Der er et godt kik til stopmaskinen og tovene til snurrevodsfiskeriet. Billedet er fra en gang i 1960'erne
.

T172 "Havørnen" af Slettestrand hales op med håndkraft en gang i 1950'erne, mens nogle velklædte/festklædte badegæster ser på.

Et par knapt så festklædte badegæster ved T132 "Else Marie" også i 1950'erne. Det er et muntert restauratørpar fra København, som jeg desværre ikke har navn på, men som havde lejet vores hus, mens vi selv boede i baghuset. Det var meget almindeligt. "Else Marie" har "tørklæde" på, da voddet tørres over styrehuset.

T163 "Fortuna" af Slettestrand ligger højt og sikkert på sine ruller. En knægt er naturstridigt gået forbi en pram, der i øvrigt ser lidt malplaceret ud med gaffelåretolde. De egner sig bedre til bådene i Fårup Sommerland efter min mening. 1950'erne.

"Parti fra Slettestrand", et postkort fra Stjerne Foto i starten af 1960'erne. Det er lidt hårdt vejr og det fyger godt med sand. Fra venstre er det A93 "Else Grethe", A572 "Havørnen", A98 "Fortuna", A90 "Eltovan".

Endnu et parti fra Slettestrand, men denne gang en rolig sommerdag fra slutningen af 1930'erne. Tingene på stranden ser forholdsvis velordnede ud med vodtovene til tørre på fiskekasser, dræg hængt op, pramme vendt på hovedet og velmalet mønjerødt håndspil.


Jeg har set en udsendelse i TV (juni 2011) "Danmark kyst til kyst" på DR, og det er jo lige et tema efter min smag! I udsendelsen prøvede de en gammel fiskemetode, hvor man trækker et vod mellem 1'ste revle og stranden med hest/mand-kraft, altså et sandvod. De fangede da også nogle småsild/brisling på det lave vand, og det er faktisk en metode, der godt kunne give gode fangster. Man kunne også sejle voddet ud på vandet, og så hale det ind på land (dybvod). Mon ikke det er dybvod man har brugt på disse to billeder. Prammen tyder på det på det ene.

Et par velsvungne, høje bagender sammen med en lidt mere robust til venstre. I midten er det A111 "Katrine" og til højre A92 "Else Marie". "Damen" til venstre kan jeg ikke lige identificere, men det ligner A90 "Eltovan". Billedet er fra 1975.


Da det nu er kølhalingstid (2011-05) og "Jammerbugt" ser lidt slidt ud i malingen, så er det godt lige at huske på, hvordan en kystbåd, der blev brugt "for alvor" kunne se ud. Her er det Robert Madsen, der læner sig mod stop-maskinen på en noget "træt" A82 "Gefion". Billedet er fra 1969.


FN147 alias eks A111 Katrine på besøg ved Slettestrand i sommeren 1991, hvor den fiskede sild (skidtfisk).


Landingen set fra øst en sommerdag ca. 1930 med malerisk rod af hummertejner, hyttefad og andre grejer. Bådene er ikke identificerede, men læg mærke til, at der også er mast på prammen, ikke noget med påhængsmotorer på den tid, så der måtte bruges sejl, hvis man ikke ville ro. Der er selvfølgelig masser af sten på stranden; et af Slettestrands kendetegn. Og måske en af grundene til at det aldrig blev et Løkken eller Blokhus turistmæssigt.Postkort af Hans Pors.


Et sommerpostkort (FM Engros) fra 1974. Her er et godt kik til skidtfiskesiloen, og jernkasserne, der blev brugt til at transportere skidtfisken i. Toiletbygningen foran i billedet er lige blevet anlagt og parkeringspladsen er blevet udvidet. Det nuværende spilhus er ikke bygget endnu, men det er tydeligt at se, at der er et meget langt træk med wiren ned til vandet, så behovet er der. Og ifølge BBR blev det nye spilhus faktisk bygget samme år. I dag (2011-05) er kun redningshuset tilbage af bygningerne - eller hvad? For jeg er sikker på, at hvis man graver i klitten NØ for redningshuset, så vil man finde Bjerregaards badehus, som man kan se taget af på billedet. Sidste gang jeg var i det, var det så tilsandet, at jeg måtte kravle ned gennem et vindue i taget, og året efter var det helt dækket.


Dejlig solrig dag, dog lidt hårdt vejr. Nyd de velskabte bagender her! Rigtige kendere vil kunne identificere motortypen udfra skruen, men det vil jeg afholde mig fra at kloge i. Derimod er jeg næsten sikker på, at vod-kuglerne er af typen Nokalon, der blev fremstillet af Nordisk Kamfabrik i Vordingborg i mange år. De tog senere navneforandring til "Pantherplast" -sikke noget nymodens pjat! De lukkede forøvrigt i 2010, men deres reklame var nu meget god synes jeg, og kuglerne kan da også fås endnu.




A82 "Gefion" lander og Arnold Madsen (forrest) og Robert Madsen lader sig velvilligt forevige. Midt 1960'erne.


A93 "Else Grethe", A79 "Arken" og A98 "Fortuna" ligger uvirksomme hen, selvom det er havvejr. Det skyldes sikkert, at der er redningsøvelse og sommerfest - og ikke specielt godt fiskeri. De grimme jernkasser til venstre i billedet er til at køre "skidtfisk" op i. Midt 1960'erne.

A93 "Else Grethe" lander. Man kan se spiltårnet til det elektriske spil til de store både, og i forgrunden ses Jesper Jensens gangspil med lodretstående aksel til at trække prammen op med. Fra begyndelsen af 60'erne.

Bådene er ikke trukket ret langt op, så man skal nok på havet i morgen igen. Begyndelsen af 60'erne.


A79 "Arken" lander. Dejligt masse vand, så ingen problemer med at lande.


A93 "Else Grethe" lander.Chr. Petersen ser på.


T132 "Else Marie" er just landet, og det samme er Martin Andersen, der er hoppet ned fra båden. Adolf Nielsen er ved at kravle ned, mens Jesper Jensen i styrehuset holder båden mod land. De skal op til håndspillet for at trække båden op. Chr. Petersen står klar med krogen til snudestroppen. At dømme efter bunkerne af vodtove har de været ude at "snurre". 1950'erne.

A168 "Rex" lader til at have problemer, muligvis med snudestroppen. Så det er heldigt at det er fint vejr. Til venstre i vandet er det skipper Marius Petersen, der kikker på.Resten kan jeg ikke se, hvem er

A168 "Rex" er landet i forrygende vejr. Til venstre arbejder A63 "Vølund" på at komme ind. Jeg kan ikke identificere personerne. Ca. 1960.


A93 "Else Grethe" og A79 "Arken" ligger og venter på bedre vejr. A93 ser noget "brugt" ud i forhold til A79.


T132 "Else Marie" med tovværk, snurregrejer og ukendt dame.


Postkort fra starten af 60'erne. At dømme efter mængden af fiskekasser på dæk, er det i sildetiden. Den lille dreng i den pæne trøje er såmænd undertegnede, og til venstre er det min far og mor, Martin og Erna Andersen. Så selv om billedet er noget misfarvet, er jeg ret glad for det ;-)

Pragtfuldt billede! (Må "pragtfuldt" overhovedet bruges af en jyde? Jeg er nu flintrende ligeglad, for her er det helt på sin plads!) Motivet er A67 "Jenke" og A111 "Dagny" (senere "Katrine"). Fiskerne trækker wiren ned til havstokken med håndkraft. Hvornår mon de fik en traktor til det? Billedet er fra starten af 60'erne (gæt:1964).


Ja sådan præcist var der ved Slet i de gode gamle dage (som her er i starten af 60'erne)! Blå himmel og solskin fra maj til september, og sand så hvidt, at det gjorde ondt at se på det! Håndspillet i forgrunden er blevet til "pram-trækker", for det nye spiltårn til elspillet ses i baggrunden. Over livsfare-skiltet skimtes et kvægkranie, som understregning af faren ved at komme for tæt på spilwiren. Kraniet blev sikkert skudt ned/i stykker af nogle snothvalpe, så senere blev det brugt at sømme småhajer op i stedet.

Så er der lige en håndfuld herlige tresserbilleder, der skal deles. Der er nu noget særligt over farverne på disse billeder, som jeg ikke nænner at ændre på. Jeg synes, det ser ud som "Kodak-farver", men fotografen er tysk, så måske er det Agfa....


A90 "Eltovan" med grønt støttesejl. Smuk, smuk sommerdag, som benyttes til at lufte ud. Lugen til lastrummet står åben; der er åbent ned til lugaret og ovenpå dette ligger endda nogle redningsveste i solen. Et sjældent syn!


En stribe af de hvide. Fra venstre er det A92 "Else Marie", A98 "Fortuna" og som nummer 4 A168 som nok hed "Rex" på det tidspunkt, som er tidlig/midt 60'erne. Ved den yderste båd til højre, kan man skimte hestevognen køre fisk op.


A333 "Anette". Dejligt motiv, god vinkel.



Her er det T1076 "Olga", der lander. "Olga" var ejet af Jens "Piesen" Madsen mellerm 1930 og 1939. Båden blev herefter solgt "til Gjøl".
Den ser jo ikke stor ud, men var dog med sine 4,3 BT større end den originale "Elbo" på 3,4 BT.


T184 "Vesta" lander. "Vesta" var i 20'erne ejet af Chr. Brix Kjelgaard (som står med tovet) og i 30'erne af Jesper Jensen.
Prøv lige at lægge mærke til den totale mangel på ræling agter. Den kaldtes af uransagelig årsager også for "Moster". Solgtes til Øsløs Strand.



Et postkort (Rudolf Olsen) med T166 "Lille Karen" i forgrunden. "Lille Karen" var i 30'erne først ejet af Støvring Petersen og senere af Lars Nielsen.
"Lille Karen" solgtes til Sæby Motorfabrik. Det trænede øje bemærker iøvrigt straks de "høje" fiskekasser til venstre i billedet. Godt set! Det er hummerkasser.



Ja så skete det endelig (2008), at der igen kom en kystbåd (Elbo) på Slettestrand. Godtnok er den bette, og godtnok er det ikke en erhvervs-fiskebåd, men hvor den pynter alligevel! Smukt udført og endda malet med den rigtige (og desværre upraktiske) hvide farve. Og den LUGTER også godt!!! Jeg kunne desværre ikke selv være til stede ved jomfruturen, men heldigvis er der flotte billeder på Han Herred Havbådes hjemmeside     Måtte det ikke vare længe før Elbo får selskab!


Jeg har før skrevet om "hoppe i stolen billeder", når man pludselig sidder med noget helt specielt. Dette billede hører også til i den skuffe, for jeg så det blandt en bunke gamle billeder fra Slet, og troede derfor først, at der var tale om noget så sjældent som en coaster på grund ved Slettestrand. Men det viste sig snart at være en nitte, for en forstørrelse viser coasterens navn: "Spes" - Rotterdam, og Dansk Søulykkesstatistik kender til to grundstødninger af "Spes"-er, men ingen af dem ved Slet. En i 1939 ved Thyborøn, og en i 1954 ved Hansted. Efter timers forgæves søgning i diverse arkiver bad jeg om hjælp fra en hollandsk coaster-specialist, og dagen efter lå en stribe fotos i min mailbox, der viste, at det var "1954"'eren: M/S Spes af Rotterdam på 423BRT, der den 3 april 1954 på rejse mellem Göteborg og Selzaete med en last jernerts, grundstødte i stille, tåget vejr ud for Hansted, ca. 500 m fra land. Skibet kom flot ved egen hjælp samme dag kl. 16. Årsagen til grundstødningen angives at være tåge. Spes var bygget i 1940 af Bodewes Gebr. Martenshoek og blev under krigen....... nå alle er vist stået af nu, men billedet er et godt eksempel på at man kan komme ganske langt væk fra det oprindelige emne, når man studerer gamle billeder. Så er du advaret! Men check lige de dejlige tjærede spidstønder, der ligger forrest i billedet. Brugte man virkelig stadig dem i fiskeriet i 1956?


Disse billeder er såkaldte "hoppe i stolen billeder". Det sagde min "kilde" i alt fald jeg gjorde, da jeg så dem første gang. Jeg glæder mig altid over et godt billede fra Slet, men disse var nu noget specielt:
1) Det var de første billeder, jeg havde set af kunstmaler Kongsbak i færd med at male.
2) Motivet er min bedstefar Jesper Jensens "bette båd".
3) Maleriet havde jeg selv hængende på væggen derhjemme!
Maleriet er signeret 1955, så det gætter jeg på, også er dateringen for billedet. Den interesserede knægt er Peter Jeppesen.

I denne mørke tid har vi vist brug for et sommerbillede. Landende båd, sommersol, folk i vandet og måger i luften. Ahhh!


Det kunne vist godt være fra en kold oktoberdag sidst i 60'erne, at de hvide både ligger
og trykker sig sammen som en flok ænder. Det er lidt svært at se numrene, men anden
båd fra venstre er ialtfald A333 "Anette".


Tre flotte kystbåde på rad: A90 "Eltovan", A119 "Mariane" og A10 "Rex".
De ser meget ens ud, med stålmaster, redningsflåde, radar og antennesæt.
Det er næsten parade, for der er ikke grejer på, og de ser nymalede ud.
Billedet er nok fra en gang i 80'erne.


Endnu et nyere billede, hvor en kraftigt udstyret pram ved nytårsskiftet 2004-2005 forsøgte
sig med fiskeri fra Slettestrand. Desværre var der dårligt havvejr, som det også ses på billedet.


Dejligt billede fra 70'erne. Der har selvfølgelig været nogle unger oppe i prammen
og lege med årerne. Strengt forbudt, men alt for fristende!


Et smukt eksempel på klassisk kystbåd i fin nymalet stand. A82 "Gefion" tilhørende Robert Madsen.
Billedet er fra starten af 60'erne.

Et nyere billede (90'erne?) med A10 "Rex" en fin morgenstund. Det ses, at båden er
rigget til garnfiskeri med "dowwere", "dræg" og garnhalere.

Samme motiv: A10 "Rex". Her er det tydeligt at båden er blevet mere "lukket af" i stil
med større havnebåde, hvor der næsten kun er åbning til garnhaleren, og besætningen
arbejder i ly af et shelterdæk. Fordelen er, at der kan fiskes i hårdere vejr med bedre
sikkerhed. Ulempen for kystbåden er den øgede vægt, der jo skal kunne bringes over en
lavvandet revle og hales op på kysten. Og så er det godt, at der er radar, for i stille vejr
er der vist ikke for meget udsyn fremad fra styrehuset.


En god start på dagen udfor Slettestrand. Det ligner i alt fald Svinkløv i baggrunden.
Det er et godt tegn, når træfiskekasserne må sættes op for at forhindre fisken i at
glide overbord! Båden er A333 "Anette" og manden til højre er skipper Chr. Petersen.
Til venstre er det Jens Gertsen. Billedet er fra ca. 1965, hvor der i øvrigt var et godt fiskeri
- og lave priser på fisk desværre.

Fra fladfisk til rundfisk. Her er det A79 "Arken" der har en last pæne torsk på dækket
og en flok måger i luften.


Det lidt mørke billede kan ikke skjule, at "Arken" har en god last "flynder".
Manden i olietøjet er Jens Gertsen. Han fiskede ellers på "Anette",
men er ovre på "Arken" for at hjælpe til. Der "slæbes dobbelt" af
"Arken" og "Anette", og det er "Arken", der har taget fangsten om bord.

Her er det Niels Poulsen ("Pløk"), der er på dækket mens Arken slæber wod eller trawl.

Her ses to både slæbe dobbelt på fladt hav.

Så samles voddet på den ene kutter, her T132 Else Marie.

Og fangsten hales ind, mens den anden båd ligger og venter.

Postkort (FM En gros) fra en 70'er sommerdag. I baggrunden ses fra venstre:
A333 "Stjernen" (eller er det stadig "Anette"?), A98 "Fortuna" og A195 "Klem Vester"
(har den været hjemmehørende i Slet, eller bare på besøg?). I forgrunden en pram med
"dowere", hvor en gammel skjorte er brugt som flag. Så kan man vel kende dem igen.

Nu er det tiden for vinterstorme, og her har vi A90 "Eltovan"
trukket i sikkerhed helt op forbi fiskehuset, og det ses, at vandet
faktisk har været helt heroppe, så det har ikke været for sjov!

Kulørt postkort (Wilkig & Landsbo) af A111 "Dagny", der bliver losset for sild. Ca. 1960.


Det er vinter på dette billede, med vejr- og havslidte både uden sommerens friske maling.

Et sommerbillede er vist, hvad der kan behøves. Her et postkort med et par pramme i forgrunden, nok fra starten af 80'erne. Jeg tror den forreste pram tilhørte Ingemann Krag, og den bagerste Chr. Andersen og Erna Andersen (min mor) i kompagniskab. Den blev "hugget op" i sommers. Ikke på grund af manglende kvoter, men fordi børnene trådte gennem bunden, når de legede i den.

Postkort (Ingas Købmandshandel) måske omkring 1980. Hvis man ser nærmere efter, så kan der ses nogle gamle stykker træ stikke op af sandet allerforrest i billedet. Det er resterne af et gammelt håndspil til ophaling af både. Jeg gravede det ud dengang, og lavede et "nyt" spil af jerndelene.

Her poserer Valdemar Månson på "Dagny". Mon ikke det er fra slut-50'erne?



Og her Valdemar Månson på vej østover, måske for at finde en rende ud gennem revlen.


Kystbåd T100 "Dagny" med besætning. Fra venstre: Søren Lassen Hansen, Jens Simonsen og Ingemann Krag vist. Båden er lidt speciel, da maskinen ligger i for. Jeg kan ikke helt forklare årsagen (pladsmangel/stabilitet?) til den placering.

Her ses igen T100 Dagny. Chr. Kjelgaard holder båden "på ret køl" mens den hales. Manden med ryggen til er muligvis Lassen Hansen.

Her ses A90 "Eltovan" på vej over revlen. Fra efteråret 1976.


A90 "Eltovan" i dramatisk lys. Der er vodtove agter, og en stor ballon for, så mon ikke man har været ude at "snurre"? Der bruges stadig "stopmaskine" til at hale snurrevoddet med, så det er nødvendigt at have folk på dækket til at passe den og flytte tovbunkerne væk fra stopmaskinen, som voddet hales ind til. Efterår 1976.

A168 "Hanne Lene" lander. Billedet er fra efteråret 1976, hvilket tilskuernes påklædning også passer med. Jeg er bange for, at personen i islændertrøjen kunne være undertegnede.

A92 "Else Marie" på vej ind efter snurrevodsfiskeri. Efterår 1976.


A98 "Fortuna" studeres. Efterår 1976.


Et kik op mod spilhuset, parkeringspladsen og fiskehuset. Efterår 1976.


Dette ligner ikke en kystbåd, og det er faktisk noget så politisk ukorrekt som en hvalfanger. "Sonja" fangede hvaler ved Grønland fra 1924 til efter krigen, og fangsten blev slæbt ind til de forskellige kolonier og udsteder, hvor beboerne så parterede hvalen. Baggrunden var mangel på sæler, der gav nød på pladserne, og staten hjalp så ved at indsætte "Sonja". Forbindelsen til Slettestrand er kaptajnen L. C. Larsen, der var fører af "Sonja" fra starten i 1924 til 1938.

Her ses Kapt. Larsen på broen af "Sonja". Rorgængeren er "Dragør-petersen". Larsen hentede ellers sit mandskab fra egnen. Han kom selv fra Grønnestrand, men fiskede fra Slet før han blev hvalfanger. Han flyttede på et tidspunkt til Slettestrand, hvor han boede i "Sølyst", når han ikke var på togt. Det var normalt, at fiskerne tog hyre i fremmede havne i perioder, men Larsen er nok en af dem, der har været længst omkring: Han har ført hvalfanger under norsk flag i Antarktis og under dansk flag i Arktis, så det er næsten fra pol til pol.

Her lægges tovet til harpunkanonen på plads. Forfatteren Knud Sønderby har i Danske Fiskerfortællinger beskevet en fangsttur med "Sonja":

..."der var ikke andet end de stigende og vigende forblæste bølger at se, men bølgerne og blæsten dækkede over et havdyb, og op af havdybet kunne der tænkes at komme noget og måske netop på det sted. Verdens største dyr! Harpunen pegede og ventede, og lænet med skulderen mod dens skæfte stod kaptajnen som en kat på spring. Til daglig den populæreste mand på Grønland, en døgnbrænder, der udstrålede sindighed og mild velvilje, blonde hår på de mægtige hænder, smilerynker om de blå øjne, så uforstyrrelige i deres ro, at de i reglen så lidt ud over hovedet på folk efter et eller andet mildt, uforanderligt hav bag dem - men for øjeblikket kraften selv! Det hele konverteret til et raseri af agtpågivende spændstighed, hver sene i hans krop lige så afgørende og lige så effektiv som hånden om aftrækkeren!
- Blåst!-
Og et helt andet sted udenfor skudvidde er hvalen dukket op og forsvundet. Og atter svajer "Sonja" rundt, og begynder det hele forfra.Og så dukker den op en gang til - den afgørende, 25 meter foran "Sonja" kommer pustet af vand og ånde fra dens næsebor. Op gennem bølgerne hæver dens gigantiske krop sig højere og højere, et...to...tre sekunder. Så eksploderer de tre pund krudt i kanonen.......

Her er jagten endnu en gang slut, og "Sonja" slæber sin fangst. Det var naturligvis et velkomment syn for grønlænderne, og der blev lavet en sang med titlen "Sonja slæber". Den er i dag Grønlands radios kendingsmelodi.


A67 "Lene" støtter sig til en fiskekasse, eller også er det omvendt. Ca. 1960.

A90 "Eltovan" og A82 "Gefion".

Man kan skimte en masse fiskekasser helt til højre, så der er nok "skidtfisk".


Et nyere billede, ca 1986. Der er kommet radar på flere af bådene, og redningsflåder oven på styrehuset. Fra venstre er det: A90 Eltovan, A119 Rex, A33 Anette, A10 Rex, A333 Stjernen, A168 Hanne Lene, A111 Katrine og til sidst en båd uden nummer (overmalet ved kølhaling). Det er T30 "Dorthe" (af Hanstholm), der aldrig nåede at få A-nummer på. Den var ejet af Kim Georgsen, og forliste i storm d. 18. marts 1987 11 sømil nordvest for Hirtshals. Alle ombord - inklusive gravhunden "Tøsen" - blev reddet af "Vestkysten". Klik her for at se en større udgave af billedet.


Endnu et nyere billede. Der er kommet radar på redningshuset og der ligger wind-surfer-
grej på stranden, hvis man ser godt efter. Og man kan også skimte den tilsandede "mole"
(spunsvæg) helt til venstre i billedet som en lys linie. Den skulle sikre dybere vand, så det
ville være lettere for bådene at komme ind. Mon ikke billedet er fra slutningen af 80'erne?


Krabben viser kløer mod bådene. Fra venstre er det A50 (?), A24 "Stjernen"
(det er vist besøg fra Thorup strand), A333 "Stjernen" og A119 "Mariane"/"Rex".
Endnu et af de "nyere" billeder. Garn-doverne ligger ikke på stranden
længere, men er sat i store buketter på bådene. Der er kraftige garnhalere,
der kan trække garnene op fra store dybder, og på A119 kan man se, der er
kommet en overbygning på i for. Det er nok ved den tid, hvor der er ved at komme
"shelter-dæk" i form af læ-presenninger. Men bådenes øgede størrelse og vægt
gør det ikke nemmere at komme over revlen, når man skal i land. Hvornår er billedet
fra? Krabben ser ret ny(malet) ud.

Her ses forstranden med alt dens grej og håndspil. Det kunne se ud som om, nogen er
i gang med at sætte en båd lidt højere op på stranden. I forgrunden ses et "malerisk"
udvalg af hjemmelavede "dowvere" bestående af en pind/bambusstok gennem nogle
udskårne korkplader. En opmærksom iagttager vil dog se, at en plastikkugle har
sneget sig ind som supplement til korken. De nye tider er på vej. Billedet er fra ca. 1960.


Her er et af de forholdsvis sjældne billeder af fiskeriet. Folkene på båden er ved at tømme
et vod fyldt med "skidtfisk" (småsild/brisling/tobis). Der er for meget fisk til at vodposen
kan takles ind med spillet, og man må derfor tage fisken op med en "kis/kees" (netpose
på ramme, ses til venstre i billedet). For at lette arbejdet bruges spillet til at løfte kisen
med, (man kan se "spilmanden" stå bag styrehuset og et tov gå op om en blok oppe på
masten). To mand sidder på dækket og holder voddet imens. Båden ligger allerede lidt lavt
i vandet, så der har nok allerede været god fangst. Der er ekstra fiskekasser med i for,
så der kan laves dækslast. Mågerne kredser ivrigt. Det er noget ved det her!

Her er Valdemar Månson ved at tømme "kisen" ned i lasten.
Man kan se "spiltovet", der er gjort fast til rammen.

Ved denne lejlighed slæber bådene i par, hvilket giver bedre fangstchancer. Man skiftes
så til at tage voddet og fangsten op, og bådene må så gå helt tæt på hinanden når det skal
ske og også når voddet skal sættes igen. Det er nok det, der ses her, hvor Valdemar
Månson har fat i voddet.

En gruppe både med Svinkløv i baggrunden. Båden tættest
på er uden det åbne styrehus, som ses på bådene bagved,
og som efterhånden blev indført på alle både, med undtagelse
af de allermindste. Jeg vil tro, at billedet er fra ca. 1940


Båd med vod hængt til tørre ca. 1940. Det var nødvendigt,
for at undgå at det rådnede, for der var ingen kunststoffer
på den tid. Og knapt nok "naturstoffer" heller. Da krigen
kom blev tovværk, tvist og garn rationeret, og der skulle
ansøges for at få tildelinger. Det samme gjaldt selvfølgelig
også for petroleum, olie, linolie og maling.


"Fiskere i havsnød", malet af Chr. Mølsted i 1906 og her gengivet i sort-hvid fra Illustreret
Tidende. Chr. Mølsted har næppe motivet fra Slettestrand (snarere Skagen), men det gør
jo ikke billedet ringere.

Postkort (Stjerne Foto) fra starten af 60'erne. Bådene er trukket godt op og ligger og
"venter på havvejr".


Postkort (Ingas Købmandshandel) fra starten af 60'erne. I front ses noget af A63 "Vølund",
og der er dømt idyl med fladt sommerhav. Eneste anke kunne være det lave vand, som
forhindrer bådene i at sejle over revlen.

Her er bådene ikke nymalede som på sommerens postkort, men slidt af fiskeriet, så
billedet er nok fra vintertide. På pælen kan "Livsfare"-skiltets besked svagt anes. Det
advarer mod at komme for tæt på, når det elektriske op/udhalingsspil arbejder. Som en
understregning af den nye tid ligger et af de gamle håndspil væltet i forgrunden. Billedet
er fra starten af 60'erne.

Postkort (A. Walsted), fotografiet taget af Fotograf Svend Mikkelsen, Fjerritslev, vel
omkring 1950. Forrest ses fra højre Niels Kjær, Jens Pedersen Madsen og Anders Månsen
(medhjælper i fiskehuset), der angiveligt er ved at hale Niels Kjærs båd (T163 Fortuna) op.
I baggrunden ses f.v. T132 Else Marie med godt med vodtove på dækket, en lille båd
uden navn og så T172 Havørnen, som får losset fisk. Man kan se hestevognen langs
siden. Ude på vandet bag bådene kan en pram ses. Måske den er ude ved et hyttefad,
der (med skiftende held) blev brugt til at opbevare levende fladfisk i. Et rigtigt godt
motiv, men desværre er billedet ret uskarpt, så det går ikke at forstørre.

Ny båd på stranden, ca. 1919. Det ældste bådbillede jeg har.



Både på stranden i 30'erne.




T100 Dagny bliver skubbet ud, 30'erne antageligt



Landingspladsen set fra vest, 40'erne antageligt


T133 "Lydia" (til venstre) og T96 "Vestkysten". Bådene tilhørte hhv. far og søn,
Jens Pedersen Madsen og Robert Madsen. Billedet er nok fra starten af 40'erne



Fra venstre ses T305 Niels Brix, T132 Else Marie, T172 Havørnen.
Fra højre er det fisker Martin Andersen, de øvrige er jeg usikker på hvem er


Redningshus Håndspil Omklædningshus Omklædningshus
Landingspladsen fra luften, 50'erne. Bemærk at hver båd har et ophalingsspil et stykke
oppe ad stranden. De to små hytter er omklædningshuse til hotellernes badegæster



T172 "Havørnen". Voddet er lagt til tørre ovenpå læskærmen



A572 (tidligere T172) "Havørnen". Man kan se det åbne styrehus/læskærm



T132 "Else Marie" losser fisk, sandsynligvis småsild. Lasten tages allerede af ude i
vandet for at lette ophalingen, der på det tidspunkt skete med håndkraft. Fra højre er det
Magnus Gertsen, Chr. Petersen, Martin Andersen og en, der ikke er navn på



A92 "Else Marie" trækkes op. Den "knækkede" skorsten er et sikkert kendetegn
på de ældre billeder



T127 "Gefion" bliver halet op. Helt klassisk står alle personer med ryggen til fotografen



Fisker Christian "Kesse" Andersen støtter T127 "Gefion", mens den trækkes op.
Det var nødvendigt når man brugte håndspil og ruller under bådene. Det var ikke
ufarligt; det skete at båden væltede. Da det eldrevne spil kom, gik man væk fra rullerne
og støtteriet. Til højre på billedet er det Robert Madsen, skipper på "Gefion"



A93 "Else Grethe". Skipper Martin Andersen poserer for fotografen, der har ladet hånt
om horisonten



T127 "Gefion". Jernbøjlerne hen over stævnen blev brugt til at klatre op ad, når
man havde skubbet båden ud, og når man ved landing skulle have "snudestroppen"
koblet til spilwiren



A82 (tidligere T127) "Gefion" klar til landing



A168 "Hanne-Lene" (tidligere Rex) har undgået forlis og ophuggere,
og kan i dag ses på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg,
som en værdig repræsentant for kystbådene.